Doodle God™

Jeg lægger især mærke til, at Doodle God™ beder mig om at tænke i forbindelser frem for at følge en fast rute. Som hjernegymnastikspil drejer det sig om at prøve idéer af, holde styr på, hvad jeg allerede har fundet, og spørge mig selv, hvad to ting kunne blive til sammen. Det gør spillet let at tage op i korte pauser, men også nemt at blive hængende i, når en kombination endelig lykkes. Min oplevelse er bedst, når jeg spiller nysgerrigt og uden at gøre hvert eneste forsøg til en test, jeg skal bestå.

Et spil, der inviterer til at tænke højt

Det grundlæggende greb er enkelt: Jeg vælger elementer og forsøger at kombinere dem for at opdage nye ting. Den idé passer godt til børn og voksne, der kan lide ordgåder, mønstre og små aha-øjeblikke, men ikke nødvendigvis ønsker hurtige reflekser eller en lang fortælling. Det særlige er, at løsningen ikke altid føles som et regnestykke med ét oplagt næste trin. Jeg må ofte overveje, hvilke egenskaber elementerne har, og om en konkret eller mere fantasifuld forbindelse giver mening.

Som spil fra JoyBits Ltd. hører det hjemme blandt afslappede gåde- og logikspil, men det føles mere åbent end en traditionel række baner. I mange almindelige puslespil får jeg et tydeligt mål på skærmen og arbejder hen imod det. Her består en stor del af fornøjelsen i selv at formulere spørgsmålet: Hvad kan jeg prøve nu? Det giver frihed, men betyder også, at spillet ikke altid fortæller mig, hvilken tankeretning der er værd at følge. Hvis jeg foretrækker klare instruktioner og en tydelig opgave fra begyndelsen, kan den åbne struktur virke mindre tilfredsstillende.

Læsbarhed og navigation i praksis

Den enkle betjening gør det forholdsvis nemt at forstå, hvad jeg skal gøre, uden først at lære et omfattende kontrolsystem. Jeg behøver ikke navigere gennem komplicerede menuer for at komme til selve idéen med at kombinere ting. Det er en fordel, når jeg blot vil åbne spillet i et par minutter, og det gør det også lettere at lade en anden prøve med, uden at jeg skal forklare en hel række knapper.

En vigtig forskel mellem at starte og at komme længere er dog mængden af muligheder, jeg selv skal holde styr på. I begyndelsen er der få oplagte elementer at undersøge; efterhånden bliver det mere krævende at huske, hvilke kombinationer jeg allerede har prøvet. Jeg anbefaler derfor at gå systematisk til værks: vælg ét element ad gangen, prøv det sammen med de muligheder, du endnu ikke har undersøgt, og skift først fokus, når den række af forsøg er udtømt. Det er ikke en skjult funktion, men en arbejdsmåde, der mindsker gentagelser og gør gåden mere overskuelig.

På en mindre skærm kan det være en god idé at tage sig tid, før man trækker elementer rundt, især hvis man spiller med én hånd eller hurtigt mellem andre gøremål. Jeg ville undgå at behandle hvert tryk som et hurtigt swipe; præcision og overblik betyder mere end tempo. Den rolige tilgang passer til spillets idé og kan gøre det lettere at følge sine egne forsøg. Hvis tekst og symboler er vanskelige at aflæse på ens enhed, bør man prøve spillet i en behagelig visningssituation først, frem for at antage, at alle skærme føles lige tydelige.

Motoriske og sanselige hensyn

Fordi oplevelsen handler om at vælge og kombinere frem for at reagere på tidspres, kan den være et mere afslappet valg end actionspil, hvor hurtige bevægelser er afgørende. Det er en reel styrke for mig på dage, hvor jeg gerne vil bruge hovedet uden at skulle være konstant på vagt. Den enkle interaktion er dog ikke det samme som, at alle vil finde den lige let. Hvis præcise træk på en berøringsskærm er besværlige, kan selve håndteringen stadig være en barriere, selv om tankearbejdet er roligt.

Lyd og billeder bidrager til stemningen, men de er ikke det, jeg primært spiller for. Det er nyttigt, hvis jeg ønsker en aktivitet, hvor fokus ligger på kombinationerne snarere end på en voldsom audiovisuel oplevelse. Omvendt bør man ikke regne med, at en afslappet stil automatisk passer til alle sanselige behov. Jeg ville vælge et roligt sted, hvis lyde eller skærmindtryk let distraherer mig, og holde pauser, hvis gentagne forsøg begynder at føles trætte i stedet for underholdende. Spillet egner sig bedst, når jeg selv kan styre tempoet og stoppe, når opmærksomheden slipper.

Pauser, hverdag og hvem spillet passer til

En realistisk måde at bruge spillet på er at åbne det, mens jeg venter på, at en aftale begynder, eller sidder med en kop kaffe efter frokost. Jeg kan forsøge nogle få kombinationer, lægge telefonen væk og vende tilbage senere med friske øjne. Den rytme fungerer bedre for mig end at beslutte, at jeg skal finde alt i én lang session. Når jeg sidder fast, hjælper en pause ofte mere end at gentage den samme idé igen og igen.

For yngre spillere kan kombinationerne give anledning til at tale om, hvorfor to ting kunne hænge sammen, og hvilke andre muligheder der kunne findes. En voksen kan gøre det til en fælles lille gåde uden at overtage løsningen: spørg barnet, hvad det allerede har prøvet, og lad det forklare sin tanke. PEGI 3 gør aldersmærkningen bred, men jeg ville stadig vurdere spillet ud fra barnets læsefærdigheder, tålmodighed og evne til at håndtere køb i spillet. Aldersmærkningen fortæller ikke i sig selv, om alle børn får samme udbytte af den åbne problemløsning.

Jeg synes også, spillet fungerer for voksne, der gerne vil have en let mental udfordring uden at binde sig til en hel kamp eller historie. Det er mindre oplagt for den, der søger intens konkurrence, en lang dialogdrevet fortælling eller puslespil med en præcist afgrænset løsning på hver skærm. Hvis du vil kunne se et tydeligt mål og måle hvert fremskridt gennem faste baner, er et klassisk logikspil sandsynligvis et bedre valg. Her skal du selv skabe en del af retningen.

Hvad gør jeg, når jeg går i stå?

Det mest almindelige spørgsmål, jeg ville stille efter de første opdagelser, er, hvordan man undgår at gætte planløst. Mit råd er at skelne mellem forskellige slags forbindelser. Nogle kombinationer kan virke naturlige ud fra materialer eller fysiske egenskaber; andre giver mere mening som en idé, en funktion eller et resultat. Når en bogstavelig løsning ikke dukker op, kan det derfor betale sig at tænke på, hvad elementerne bruges til, eller hvilken større kategori de peger mod. Den metode er mere givende end at prøve alle muligheder tilfældigt.

Et andet praktisk greb er at holde en kort mental eller skriftlig oversigt over de kombinationer, der ikke virkede, hvis du vender tilbage efter en pause. Det er især nyttigt, når samlingen af elementer er vokset, og du ikke længere kan huske alle tidligere forsøg. Jeg ville dog ikke gøre notater til et krav; for mange tager det spontaniteten ud af legen. Brug kun systemet, når gentagelserne begynder at irritere dig.

Hvis du spiller sammen med en anden, kan I skiftes til at foreslå en kombination i stedet for at lade én person styre alle forsøgene. Det giver begge mulighed for at tænke med og gør uenighed til en del af gåden: Den ene kan argumentere ud fra konkrete egenskaber, mens den anden leder efter en mere abstrakt forbindelse. Det fungerer bedst, når I accepterer, at nogle idéer ikke fører videre. Så bliver et mislykket forsøg også information om, hvilke mønstre spillet ikke belønner.

Pris, version og forventninger

Spillet koster 11,00 kr., og der er køb i appen, som faktureres via Play fra 6,00 kr. til 558,96 kr. Jeg ville derfor se på købsdelen, før jeg overlader enheden til et barn, og være opmærksom på forskellen mellem at betale for selve spillet og eventuelle ekstra køb. For mig er den vigtigste beslutning ikke, om spillet kan underholde i et kort øjeblik, men om jeg kan lide at eksperimentere længe med den samme grundidé. Hvis jeg hurtigt bliver frustreret, når en gåde ikke giver tydelige ledetråde, er prisen mindre relevant end den type tålmodighed, spillet kræver.

Den aktuelle version er 3.3.16, og minimumskravet er iOS 7.0. Jeg ville kontrollere, at min enhed opfylder kravet, inden jeg køber, særligt hvis jeg bruger en ældre iPhone eller iPad. Versionsnummeret fortæller ikke i sig selv, hvordan spillet vil føles på enhver enhed, så min praktiske anbefaling er at tænke over skærmens læsbarhed og betjeningen på netop den telefon eller tablet, hvor du vil spille.

Spillet blev udgivet 24. dec. 2010, og dets grundidé har en tidløs kvalitet, fordi den bygger på at opdage mønstre snarere end på at følge en nyhedsbølge. Samtidig kan dets enkle form føles mindre varieret, hvis du forventer hyppigt skiftende mekanikker. Det er en afvejning: Jeg får en letforståelig aktivitet, som er nem at vende tilbage til, men jeg skal selv finde motivationen i de næste mulige forbindelser.

Hvor det står blandt andre gådespil

Sammenlignet med krydsord og ordspil handler dette mindre om at finde det rigtige ord ud fra en definition og mere om at opbygge forbindelser mellem idéer. Sammenlignet med klassiske match- eller blokpuslespil belønner det ikke primært mønstergenkendelse på et bræt. Det er en fordel, hvis du nyder at spørge, hvad noget kan blive til, men en ulempe, hvis du helst vil have synlige regler og en umiddelbar målestok for, hvor tæt du er på løsningen.

En papirbaseret gåde kan være bedre, hvis du vil kunne se hele problemet på én gang og arbejde uden en skærm. Et hurtigt ordspil passer bedre, hvis du vil have korte runder med et klart slutpunkt. Jeg vælger dette, når jeg hellere vil prøve mig frem og blive overrasket over en forbindelse end løse en opgave med et bestemt facit, jeg allerede kan regne ud fra ledetrådene. Det er ikke nødvendigvis dybere end alternativerne; det træner bare en anden slags nysgerrighed.

Den åbne metode har også en konkret pris i form af mulig gentagelse. Hvis jeg ikke holder styr på mine forsøg, kan jeg komme til at prøve den samme kombination igen eller bruge tid på muligheder, der ikke føles meningsfulde. Derfor passer spillet bedst til personer, der accepterer lidt uvished og kan finde glæde i selve forsøget. Den, der vil have en sikker vej videre efter hvert forkert svar, kan opleve friheden som mangel på retning.

Skab din egen verden

Forestil dig at sidde med en gigantisk pensel og male en helt ny verden. Det er præcis, hvad du gør i Doodle God™. Appen giver dig mulighed for at kombinere forskellige elementer og se, hvad du kan skabe. Ved at starte med de grundlæggende elementer som jord, luft, ild og vand, kan du skabe alt fra bjerge til dyreliv. Det er virkelig cool at se, hvordan de forskellige kombinationer kan føre til nye opdagelser.

Gameplay og kontrol

Gameplayet er utroligt simpelt, men alligevel dybt engagerende. Du trækker og slipper elementer for at kombinere dem, og hver ny opdagelse føles som en lille triumf. Kontrollerne er intuitive, så du behøver ikke en doktorgrad for at komme i gang. Man kan nemt sidde fast i at prøve nye kombinationer, og før du ved af det, er der gået timer.

Grafik og lyd

Visuelt set er spillet en fornøjelse for øjnene. Med en farverig, tegneserieagtig stil, der virkelig fanger fantasien, er det en fryd at se dine skabelser komme til live. Lydsporet er lige så betagende med beroligende melodier, der gør spiloplevelsen endnu mere afslappende. Det er som at være i en fantasiverden, der er både sjov og afslappende.

Udfordringer og fremskridt

Mens spillet starter let, introducerer det hurtigt mere komplekse udfordringer. Det er ikke bare et spørgsmål om at kombinere elementer tilfældigt. At finde de rigtige kombinationer kræver eftertanke og strategi. Der er også et progressionssystem, der belønner dig for at udvide din verden, hvilket giver en fin følelse af fremskridt.

Det sociale element

En af de sjove aspekter ved Doodle God™ er den sociale integration. Du kan dele dine opdagelser med venner, og der er også leaderboards, hvor du kan se, hvordan du klarer dig i forhold til andre spillere. Dette tilføjer et konkurrenceelement, der kan være motiverende for mange spillere.

Alt i alt er Doodle God™ en fantastisk app, der formår at kombinere kreativitet med strategi. Det er en fantastisk måde at slappe af på samtidig med, at du udforsker nye kombinationer og opdagelser. Så hvis du er klar til at blive skaberen af din egen verden, er det bare at hente appen og komme i gang. Du vil ikke fortryde det!